Udlejning
Konference og seminar
Haslev udvidede Højskole er en anderledes og spændende ramme om konferencer, seminarer og møder. Her kan I afvikle jeres møde i rolige omgivelser og samtidig opleve den specielle højskoleånd.
Haslev udvidede Højskole er et eftertragtet mødested på Midt-/Sydsjælland. Det skyldes bl.a. vores gode og varierede køkken, hyggelige lokaler og centrale beliggenhed kun 10 minutters gang fra Haslev station og 45 minutters kørsel fra København.
Haslev udvidede Højskole er en stor højskole med mange faciliteter. I en del af skolen er der etableret højskole-kursuscenter, som udlejes. Skolen er beliggende i stor og rolig park, og er præget af en inspirerende højskoleånd.
Skolen emmer af både tradition og ungdommeligt liv.
Kursuscenter:
Højskolekursuscentret består af 37 værelser med bad og toilet. De fleste er dobbeltværelser, men kan også lejes som enkeltværelser. I perioder vil der også være mulighed for indkvartering i den almindelige højskoleafdeling hvor vi har 35 værelser med bad og toilet på gangen. Også her er der mange dobbeltværelser. I alt kan vi indkvartere 144 personer.
Højskolen har 3 store konferencelokaler med plads til 150, 150 og 80 deltagere ved opstilling i biografopstilling, og det halve ved opstilling med konferenceborde. Herudover råder vi over en idrætshal, hvor der kan stilles op til ca. 400 deltagere. Endvidere har vi en lang række undervisningslokaler og grupperum.
Køkken:
Skolens køkken er kendt for sin gode og kreative mad, der er en fryd for både ganen og øjet. Køkkenet kan bespise op til 400 deltagere. Måltiderne indtages i skolens spisesal sammen med højskoleleverne, men kan også serveres separat. Vin kan købes eller medbringes. Specielle ønsker til forplejning kan normalt imødekommes.
AV udstyr:
Skolen råder over moderne AV udstyr. Specielle ønsker herudover kan imødekommes.
Højskoleaktiviteter:
Med højskolen som fysisk ramme er der mulighed for at afholde kurser i anderledes inspirerende omgivelser. Vores styrke er at arbejde med mennesker i udvikling.
I forbindelse med jeres arrangement vil der være mulighed for at indlægge højskoleaktiviteter. Det kan f.eks. være teambuliding, kreative fag eller madlavning. Der vil også være mulighed for at deltage i morgensamling sammen med højskoleeleverne.